Flygtninge-frivillig-gruppen i Skanderborg mangler hænder

”Kik ind” café på Sygehusvej i Skanderborg er drevet af ”Flygtninge-frivillig-gruppen”. I dag har caféen kun åbent om tirsdagen, men Lotta Mangs, som er frivillig, håber på flere hænder, så caféen kan holde åbent flere dage om ugen.

Af Mike Meisner

Flygtninge-frivillig-gruppens lokaler på Sygehusvej 17 i Skanderborg holder åbent hver tirsdag. Foto: Mike Meisner

I dag kan gruppen holde caféen åben hver tirsdag fra 17-21. Med flere hænder ville de kunne holde åbent væsentligt mere, og ifølge Lotta Mangs gøre vejen ind i samfundet lettere for en del mennesker.

Lotta Mangs fortæller, at de frivillige går op i det med liv og sjæl, og kæmper konstant for bedre forhold, så flygtningene i Skanderborg hurtigst muligt kan føle sig som en del af samfundet.

Hun bruger selv en stor del af sin fritid på at hjælpe flygtninge i Skanderborg: ”Det går foreningen godt, men vi har brug for flere hoveder der kan hjælpe til, og gøre foreningen endnu bedre. Vi vil jo gerne kunne holde mere åbent, da vi ved hvor vigtigt dette sted er for flygtningene, og deres vej ind i det danske samfund,” udtaler Lotta til SkanderBrevet.

Rækker ud efter hjælp
Gruppen har løbende været i kontakt med forskellige ungdomsuddannelser for at gøre opmærksom på deres sag og for at involvere de unge.

Foreningen skal være et sted, hvor begge parter får noget ud af det. ”Vi kan nemlig lære en masse af hinanden,” siger Lotta, og sætter en tyk streg under, at det altså er ganske frivilligt, og man bruger kun den tid man har til rådighed.

Lotta lægger meget vægt på, at foreningen drives frivilligt, og at det handler om at hygge sig: ”Her kan flygtninge møde danskere, lære om vores kultur og sprog, så de har bedre forudsætninger for at føle sig hjemme i Danmark. Og måske i særlig grad det lokale samfund.”

Caféen består af tre forskellige rum. Et rum, hvor der er computer adgang, et rum, hvor der en sofagruppe og forskelligt legetøj samt et stort fællesrum, hvor meningen er, at de frivillige og flygtninge kan snakke, hygge sig, lave lektier mm.

Efter borgerforslag: Rektor på Skanderborg Gymnasium ser ingen grund til at ændre i antallet af eksaminer for 3.g’erne

Et borgerforslag om en reduktion i antallet af afsluttende eksaminer for 3.g’erne har netop fået 50.000 stemmer og skal derfor tages op i Folketinget. Argumenterne for reduktionen er mangelende fagligt udbytte af online undervisning. På Skanderborg Gymnasium har rektoren en klar holdning til, at afviklingen af eksaminer skal foregå som normalt, mens der er forskellige holdninger blandt eleverne. 

Af Marie Elliot

Rektor, Jakob Thulesen Dahl, har forståelse for det manglende sociale udbytte af online undervisning, men mener, at det faglige udbytte er næsten upåvirket. Foto: Sarah Katrine Houe

Rektor på Skanderborg Gymnasium, Jakob Thulesen Dahl, mener, at afviklingen af 3.g’ernes afsluttende eksaminer uden problemer kan afvikles som normalt.

”Jeg vil vove at påstå, at det faglige belæg for en reduktion i antallet af eksaminer er forholdsvis begrænset.”

Jakob Thulesen Dahl forklarer, at lærerne vil kunne afvikle mundtlige eksaminer ved at vælge emner fra, som eleverne grundet online undervisning ikke har opnået tilstrækkelig viden i.  

Han nævner dog, at skriftlige eksamener udformes i ministeriet, og at det i de naturvidenskabelige eksaminer kan betyde, at eleverne bliver spurgt ind til ting, som de ikke har modtaget optimal undervisning i grundet den manglende mulighed for at udføre praktiske øvelser. 

”Problemer forbundet med almindelig afvikling af skriftlige eksaminer er langt større ved naturvidenskabelige A-fag, da der kan være eksperimenter, eleverne ikke har lavet.”

Men dette ser Jakob Thulesen Dahl kun som en flig af et muligt argument for at reducere i eksaminernes pensum, og overordnet mener han, at eleverne næsten har fået fuldt fagligt udbytte af undervisningen – med undtagelser i enkelte fag. Han nævner, at nogle elever ovenikøbet har haft stor glæde af at arbejde selv og har haft nemmere ved at opnå kontakt til læreren online.

Ifølge ham er det desuden vigtigt, at eleverne får muligheden for at øve sig i at gå til eksamen. 

”Eleverne vil opleve en enorm træning ved at gå op til eksamen, da det ikke er noget, de har prøvet så meget førhen. Og det er meget vigtigt,” siger han.

Forskellige holdninger blandt eleverne
3.g-eleverne Oskar Korsager og Rasmus Dahlmann synes, at antallet af eksaminer skal reduceres. De har derfor begge skrevet under på borgerforslaget om en fair afslutning for 3.g’erne.

Ifølge drengene skal antallet af eksaminer reduceres, fordi de mener at have fået et dårligere udbytte af undervisningen online på grund af manglende motivation: 

”Vi ville stensikkert have fået mere ud af fysisk undervisning, og derfor ville det ikke være fair, hvis vi skal op til det normale antal eksaminer,” siger Oskar Korsager.

Jeppe Kær, Magnus Tophøj og Sophus Lund Øe fra 3.g nyder at gå fysisk i skole igen og håber på en normal eksamensperiode.

3.g-eleverne Sophus Lund Øe, Magnus Tophøj og Jeppe Kær genkender udfordringerne ved online undervisning, men ønsker ikke at få aflyst nogle af eksaminerne.  

De peger på udfordringer i forbindelse med manglende motivation, svær kommunikation og manglende kontakt til læreren ved online undervisning. Men trods dette mener de, at det ville være for nem en udvej at reducere antallet af eksaminer: 

”Man ville måske stå tilbage med følelsen af, at man var sluppet lidt nemt igennem det hele. Følelsen af, at det ikke var lige så hårdt for os, som det var for de tidligere elever,” siger Jeppe Kær.

Drengene lægger derudover vægt på den fysiske undervisning i 3.g, og mener, at det har gjort det muligt for dem at samle op på de emner, de har misset i onlineforløb. 

Afgørelse venter 
Forslaget om en fair afslutning for 3.g-eleverne har i dag opnået 51.338 stemmer. Det betyder, at det nu er op til Folketingets medlemmer at afgøre, hvorvidt eleverne skal op til det fulde antal eksaminer, om der skal ændres i formen, eller om nogle af eksaminerne skal aflyses. 

Datoen for behandlingen af forslaget er ukendt. 

Ry overrepræsenteret i byrådet: Borgmester afviser forskelsbehandling

Næsten en tredjedel af byrådsmedlemmerne i Skanderborg bor i Ry. Formand for Cityforeningen i Skanderborg mener, at politikernes tilknytning til Ry er en del af årsagen til, at der er forskel på samarbejdet mellem detailhandlen og byrådet i Skanderborg og Ry. Det afviser borgermester Frands Fischer.

Af Klara Trebbien

8 ud af 29 byrådsmedlemmer i Skanderborg bor i 8680 Ry. Foto: Sarah Katrine Houe.


Knap en tredjedel af medlemmerne i byrådet i Skanderborg har adresse i 8680 Ry. Det er på trods af, at Ry, med sine knap 7.000 indbyggere, kun udgør omkring ti procent af det samlede befolkningstal i Skanderborg Kommune.

Borgmester Frands Fischer (A) anerkender, at politikernes bopæl kan spille en rolle i forhold til, hvilke emner der får opmærksomhed.

”Indimellem kan der godt være nogle ting, som får for meget politisk fokus, hvis der er for mange, der kommer fra et specifikt område.”


To forskellige oplevelser
Spørger man Jens Juhl, der er formand i Skanderborg Cityforening, har samarbejdet med byrådet haltet gevaldigt de sidste år:

”Det har været meget sløjt med samarbejdet,” siger han.

Bestyrelsesformanden i foreningen Ry City, Lone Nielsen, har en anden opfattelse af samarbejdet med byrådet. Hun er modsat Jens Juhl positivt stemt.

”Vi har jo haft et helt fantastisk godt samarbejde med Skanderborg Kommune i forbindelse med, at de bevilgede to millioner til Stationstorvet,” siger bestyrelsesformanden for Ry City.

Jens Juhl fra Skanderborg Cityforening oplever ikke, at de er blevet hørt på samme måde, og han mener, at byrådsmedlemmernes bopæl i Ry kan spille en rolle:

”Borgmesteren kommer fra Gammel Rye, og hvis han går en lille tur i Ry, så render han ind i formænd fra diverse foreninger i Ry, og så laver man en måske en lille hyggelig aftale over et glas rødvin,” siger Jens Juhl.

Desuden nævner Jens Juhl, at formanden for Klima-, miljø- og planudvalget, Claus Leick (F), også kommer fra Ry. Claus Leick har ikke ønsket at kommentere på Jens Juhls udsagn.


Hele kommunens borgmester
Borgmester Frands Fischer (A)  genkender ikke det billede Jens Juhl tegner. Han påpeger, at de ændringer i Adelgade, som ligger til grund for en stor del af Skanderborg Cityforenings utilfredshed, blev iværksat af den tidligere borgmester. En borgmester der ikke boede i Ry, men faktisk på netop Adelgade i Skanderborg midtby. Borgmesteren fortæller, at han gør en indsats for at repræsentere alle dele af kommunen.

”Jeg forsøger rigtig meget at være borgmester for hele kommunen,” siger han.


Ændringer i sigte
Borgmester Frands Fischer har efter valget gjort en indsats for at inkludere detailhandlen i Skanderborg mere i den politiske proces. På et møde i Økonomi- og erhvervsudvalget i sidste uge tog borgmesteren initiativ til en yderligere inddragelse af Skanderborg Cityforening i omdannelsen af Skanderborg midtby.

Jens Juhl fra Skanderborg Cityforening ser også muligheder for et bedre samarbejde med byrådet. Det skyldes, at det er blevet vedtaget, at foreningen skal have en kontaktperson i kommunen, som de kan henvende sig til.

Skanderborg-forfatter udgiver endnu en bog under pandemien: “Det, at verden lukkede ned, gav mig mulighed for at lukke fiktionen op”

Louise Juhl Dalsgaard udgiver den 11. februar en erindringsroman, som er hendes anden bog under corona-pandemien. Det er ikke kun forfatterne, der under pandemien har begivet sig længere ind i litteraturens verden – også læserne har fundet tilflugt i bøgerne.

Af Sigrid Langgaard

Louise Juhl Dalsgaard. Foto: Frej Rosenstjerne

‘Ting, jeg tænker på’ – det er titlen på bogen, en erindringsroman, hvor Louise Juhl Dalsgaard tænker tilbage på alt, hun kunne huske. Hun har arbejdet på den siden hendes sidste udgivelse i foråret 2020, som var en samling af coronadigte. Selvom denne bog ikke direkte handler om corona, fortæller Louise Juhl Dalsgaard alligevel om, hvordan nedlukningen gav mere plads til at udforske tankerne:

“Når vi ikke har en virkelighed at agere i, så har vi kun vores tanker tilbage. Og det kan være meget ensomt, medmindre man er forfatter, for så kan man lukke det op, og fortælle, eller snakke med sig selv.”

Der er blevet åbnet mange bøger under nedlukningen. Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet kaldt ‘Lock-down Reading’ viser, at folk, der allerede læste, har læst markant mere under pandemien.

“Nedlukningen har øget behovet for tænkepauser, for refleksion og for at se os selv i en historisk sammenhæng. Alt det kan litteraturen bidrage til”, forklarer Johanne Gormsen Schmidt, forsker på projektet, til akademikerbladet.dk.

Udover sine egne udgivelser, har Louise Juhl Dalsgaard bidraget til et samlet værk kaldet ‘Lukket land’, hvor forfattere samlede fortællinger fra isolationen og fortolkede dem. Også her oplevede hun, at pandemien havde sat refleksioner i gang hos andre:

“Det er helt tydeligt, at der har været en proces i gang hos rigtig mange mennesker af; ‘hvad kommer jeg af, hvor kommer jeg fra, hvor vil jeg hen’.”

Rektor på Virring Skole: ”Vi er ikke nervøse for genåbningen”

Trods rekordhøje smittetal før genåbningen af samfundet, er Virring Skole ikke bekymrede. Skolens rektor glæder sig til, at landet åbnes på ny, og at skolelivet kan fortsætte som før pandemien.

Af Alexander Christiansen

Efter pressemødet onsdag aften kan alle landets skoler tage i mod børn som før corona-pandemien, når alle restriktioner ophæves fra 1. februar. Foto: Sarah Katrine Houe

På Virring Skole er de klar til den store genåbning, der sættes i gang den 1. februar, og de glæder sig til, at hverdagen bliver normal igen.

Skoleleder Karsten Bo Refsgaard mener, at Virring Skole er godt rustet til, hvis endnu et eksplosivt smitteudbrud skulle ske igen:

”Vi havde et stort smitteudbrud tilbage i november, hvor en del af vores lærerstab og en stor del af eleverne blev sendt hjem. Vi har prøvet det før, og jeg tror, at vi har opnået noget, der minder om flok immunitet,” siger han.

Danmarks Lærerforening er der dog ikke så begejstrede som Virring Skole. De har udtrykt bekymring omkring, at de stigende smittetal udfordrer lærernes arbejdsmuligheder i tilfælde af store smitteudbrud.

Hjemsendelse kan skabe problemer

Det har ikke været muligt for Skanderbrevet at få en kommentar fra Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, men han udtalte i går til TV2, at man landet over har været nødsaget til at sende hele folkeskoleklasser hjem. Det er ikke er en holdbar løsning hverken på det sociale eller faglige område, gav han udtryk for.

Netop denne hjemsendelsessituation mener Karsten Bo Refsgaard, at Virring Skole har forsøgt at forebygge:

”Vi har allerede opdelt vores klasser på bedst mulige måde, så vi sørger for at holde eleverne så adskilte som muligt,” siger han.

Han mener derudover, at de gør deres bedste for, at de forskellige lærere ikke underviser på tværs af klasserne. Selvom det bliver en anden form for undervisning, vil eleverne ifølge Karsten Bo Refsgaard ikke tabe nogle rent fagligt.

Ved smitteudbruddet i november sidste år kunne rektoren godt se forældrenes bekymring ved at sende deres børn i skole, men det var nødvendigt at holde skolen åben. Til gengæld blev der ikke påbegyndt nyt stof, hvis kun en lille del af en klasse var til stede.

Skanderborg Kommunes klimapulje med ekstraordinær støtte: Her er de fem grønne projekter

Skanderborg Kommunes klimapulje har fået ekstra midler og kan derfor støtte fem ekstra projekter for grøn omstilling. Klimapuljen uddeler samlet 431.500 kroner, og projekterne spænder bredt. Fra workshops om genbrugsmøbler, til kurser i plantebaseret kost. 

Af Frederik Flintegaard

Et eksempel på Skanderborg Kommunes skønne natur – udsigten fra Himmelbjerget nær Ry. Foto: Frederik Flintegaard

Skanderborg Kommunes klimapulje uddeler normalvis økonomisk støtte til grønne projekter i kommunen én gang årligt, men med ekstra midler har det Grønne Panel i år kunnet tildele fem ekstra projekter støttepenge.

Fem udvalgte projekter 
Klimapuljens største pengesum får Mie Reihs med projektet Madfærd på Mølleskolen i Ry. 181.500 kr. tildeles projektet, som skal sætte fokus på 100 procent genanvendelig emballage, mere økologi og at mindske madspild. 

120.000 kr. går til Jette Boye Petersen til afviklingen af kurser i plantebaseret kost til erhvervskøkkener.

To projekter modtager hver 50.000 kr. Det første er bogen 1 år med klimaet. Den handler om, hvordan forfatteren, Pia Lund Nielsen fra Ry, og hendes familie reducerede deres klimaaftryk til det halve af en gennemsnitlig dansk familie. 

Det andet projekt omhandler etableringen af en bæredygtig have som led i undervisningen på ungdomsuddannelsen STU i Skanderborg. Den økonomiske støtte går til Truels Truelsen, som til dagligt underviser på uddannelsen.  

Det mindste pengebeløb tildeles Stine Drøgemüller, som modtager 30.000 kr. til afviklingen af fire workshops om genbrugsmøbler og -interiør. 

De grønne projekter udvælges af klimapuljens Grønne Panel
Ifølge Skanderborg Kommunes hjemmeside skal den økonomiske støtte sætte skub i den grønne omstilling og få flere mennesker til at være mere klimavenlige. Støtten går nemlig til projekter, der fremmer eller motiverer til klimavenlig adfærd.

Klimapuljens midler kan søges af alle borgere, virksomheder, institutioner og foreninger i Skanderborg Kommune. 

De støttede projekter udvælges af klimapuljens Grønne Panel. Panelet tæller seks medlemmer heriblandt erhvervsfolk fra Skanderborg Kommune og to byrådsmedlemmer, Claus Bloch (V) og Claus Leick (SF).

Puljens Grønne Panel valgte i april sidste år at støtte ni andre projekter.  

I oktober åbner klimapuljen igen op for ansøgninger. Ansøgningsfristen ligger ikke fast.