Smukfest lover et brag af en festival til sommer, men kan de tillade sig det?

Smukfest skriver, at de lover en festival i 2022. Men kan de skrive det, når de ikke ved, hvordan coronasituationen er til sommer?

Af Marie Elliot

Savner du også beskidte soveposer, lunkne øl og følelsen af ikke at have sovet i en uge? Du er ikke den eneste, tør jeg godt love. Og jeg tør godt love, at mange danskere får denne festivaloplevelse realiseret igen. Men tør jeg love, at det bliver i år? Det gør Smukfest.

”Vi lader sammen op til det største brag af en Smukfest i 2022, og vi tør godt love, at det bliver en festival udover det sædvanlige,” skriver Smukfest på deres hjemmeside.

Talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen, er sikker på, at Smukfest 2022 bliver en ting:

”Alt peger på, at festivalerne kommer til at være der i 2022. Og skulle det uheldige ske, at en mutation skulle forværre coronasituationen, må vi tage bestik af det og planlægge festivalen ud fra det.”

Kærligheden står tom disse dage, men talsmand for Smukfest tror på fyldte marker til sommer. Foto: Sara Katrine Houe


Tomme løfter eller god markedsføring?
Ikke alle festivalsgæster har valgt at beholde deres billet til i år. Og det betyder, at en vis andel har købt nye billetter i år.

Bliver de vildledt af Smukfests retorik, eller formår Smukfest at lave en god markedsføring?

Anna Drivsholm, festivalsgænger, mener, at Smukfests retorik bør ændres. Hun mener, at de i stedet for at love, at festivalen vil finde sted, bør udtrykke, at de håber, at den vil finde sted, så man undgår misforståelser:

”Det er misvisende af Smukfest at love en festival til sommer. For det kan ingen jo gøre i denne pandemitid. Og jeg håber, at folk er i stand til at tage denne udmelding med et gran salt.”

René Franz Henschel, professor på Juridisk Institut, er uenig. Han mener, at det er afgørende, om forbrugeren tager vendingen ’tør godt love’ for pålydende eller ej. Han peger på konteksten, udsagnet står i, og mener, at alle bør være i stand til at læse ’hvis corona ikke forhindrer det’ ind i sætningen.

Henschel mener, at man kan sammenligne sagen med en tidligere sag, hvor et creme-firma markedsførte deres creme ved at kalde den for tryllesalve. Her blev det vurderet at køberen ikke ville tage ordet ’trylle’ for pålydende, og at det altså ikke ville påvirke købsbeslutningen.

Afslutningsvis skriver René Franz Henschel i en mail, at dette er en tendens, der ofte ses indenfor markedsføring. En del firmaer benytter sig nemlig af udsagnet ’at love’, og det er i grunden lovligt, afslutter han.

Smukfest har det juridiske på deres hold, men om udmeldingen ”vi lover” vildleder køberen til at købe billetten med forventningen om et brag af en fest, er en vurderingssag for hver enkelt person.