Næsten en tredjedel af byrådsmedlemmerne i Skanderborg bor i Ry. Formand for Cityforeningen i Skanderborg mener, at politikernes tilknytning til Ry er en del af årsagen til, at der er forskel på samarbejdet mellem detailhandlen og byrådet i Skanderborg og Ry. Det afviser borgermester Frands Fischer.

Af Klara Trebbien

Knap en tredjedel af medlemmerne i byrådet i Skanderborg har adresse i 8680 Ry. Det er på trods af, at Ry, med sine knap 7.000 indbyggere, kun udgør omkring ti procent af det samlede befolkningstal i Skanderborg Kommune.

Borgmester Frands Fischer (A) anerkender, at politikernes bopæl kan spille en rolle i forhold til, hvilke emner der får opmærksomhed.

”Indimellem kan der godt være nogle ting, som får for meget politisk fokus, hvis der er for mange, der kommer fra et specifikt område.”


To forskellige oplevelser
Spørger man Jens Juhl, der er formand i Skanderborg Cityforening, har samarbejdet med byrådet haltet gevaldigt de sidste år:

”Det har været meget sløjt med samarbejdet,” siger han.

Bestyrelsesformanden i foreningen Ry City, Lone Nielsen, har en anden opfattelse af samarbejdet med byrådet. Hun er modsat Jens Juhl positivt stemt.

”Vi har jo haft et helt fantastisk godt samarbejde med Skanderborg Kommune i forbindelse med, at de bevilgede to millioner til Stationstorvet,” siger bestyrelsesformanden for Ry City.

Jens Juhl fra Skanderborg Cityforening oplever ikke, at de er blevet hørt på samme måde, og han mener, at byrådsmedlemmernes bopæl i Ry kan spille en rolle:

”Borgmesteren kommer fra Gammel Rye, og hvis han går en lille tur i Ry, så render han ind i formænd fra diverse foreninger i Ry, og så laver man en måske en lille hyggelig aftale over et glas rødvin,” siger Jens Juhl.

Desuden nævner Jens Juhl, at formanden for Klima-, miljø- og planudvalget, Claus Leick (F), også kommer fra Ry. Claus Leick har ikke ønsket at kommentere på Jens Juhls udsagn.

• 

• 

Hele kommunens borgmester
Borgmester Frands Fischer (A)  genkender ikke det billede Jens Juhl tegner. Han påpeger, at de ændringer i Adelgade, som ligger til grund for en stor del af Skanderborg Cityforenings utilfredshed, blev iværksat af den tidligere borgmester. En borgmester der ikke boede i Ry, men faktisk på netop Adelgade i Skanderborg midtby. Borgmesteren fortæller, at han gør en indsats for at repræsentere alle dele af kommunen.

”Jeg forsøger rigtig meget at være borgmester for hele kommunen,” siger han.

Ændringer i sigte
Borgmester Frands Fischer har efter valget gjort en indsats for at inkludere detailhandlen i Skanderborg mere i den politiske proces. På et møde i Økonomi- og erhvervsudvalget i sidste uge tog borgmesteren initiativ til en yderligere inddragelse af Skanderborg Cityforening i omdannelsen af Skanderborg midtby.

Jens Juhl fra Skanderborg Cityforening ser også muligheder for et bedre samarbejde med byrådet. Det skyldes, at det er blevet vedtaget, at foreningen skal have en kontaktperson i kommunen, som de kan henvende sig til.

Bestyrelsesformand i foreningen Fælles om Ry melder klart ud, at foreningen ikke arbejder for en ophævelse af fredningen i området omkring Knudsø og er ærgerlig over debattens udvikling.

Af Klara Trebbien

I slutningen af 2021 fremlagde Fælles om Ry i samarbejde med en arkitekt scenariet om at bygge boliger på de fredede arealer omkring Knudsø. Det affødte en konflikt, som bestyrelsesformand i foreningen, Per Bille, ærgrer sig over. Per Bille gør det i dag klart, at der aldrig har været tale om et forslag, men snarere et oplæg til debat.

”Vi kan som forening ikke arbejde for en bestemt udvikling af byen,” siger han.

Drømme om dialogkaffe
Spørger man Per Bille, så mener han, at byen er unik, og at borgerne i Ry har noget, de skal passe på. Han er ked af, at de i Fælles om Ry ikke er lykkedes med at kommunikere, hvad de ønskede at opnå ved at lægge scenarierne frem. Nemlig, at skabe en dialog om, hvor Ry skal hen i fremtiden. Det er ikke lykkedes efter hensigten i denne omgang, og det ligger Per Bille på sinde:

”Jeg har haft søvnløse nætter over det her og været utroligt ked af, hvordan det er endt.”

Per Bille giver udtryk for, at han stadig tror på dialogen og drømmer om, at mennesker med forskellige holdninger til Rys udvikling kan mødes over en kop kaffe.

”Jeg giver gerne den kop kaffe.”

Rundt om søen
Scenariet, der skabte balladen, blev kaldt ’Rundt om søen’ og indebar en såkaldt modernisering af fredningerne i området omkring Knudsø. Spørger man bestyrelsesformand for Dansk Naturfredningsforening i Skanderborg, Lars Søgaard-Jensen, så er idéen om en modernisering af fredningen uholdbar:

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan modernisere et 10.000 til 20.000 år gammelt landskab. Det hænger ikke sammen,” siger han.

Utilfredshed hos borgere
Scenariet ’Rundt om søen’ blev heller ikke modtaget med lutter begejstring, og flere borgere ytrede utilfredshed over scenariet, der har givet inspiration til flere læserbreve.

Utilfredsheden blev ikke mindre, da bestyrelsesmedlem i Fælles om Ry Ole Bech Jensen udtalte til medierne, at idéen om at udvide Ry omkring Knudsø fortsat var en idé, der skulle arbejdes videre med. Per Bille gør klart, at Ole Bech Jensens kommentarer ikke er udtryk for Fælles om Rys position i sagen.
Ole Bech Jensen er desuden citeret for at sige, at visioner ikke er noget, man diskuterer med almindelige mennesker. Det udsagn vil Fælles om Ry ikke stå på mål for. Det er ifølge Per Bille ”i diametral modsætning til det, de arbejder for i bestyrelsen”.

Per Bille vil fortsat gerne stå på mål for, at Fælles om Ry bragte udvidelse af Ry omkring Knudsø på banen som et scenarie, men han understreger, at der ikke var tale om et forslag, men et scenarie for udvikling.

En perle
Hvis man spørger bestyrelsesformanden i Danmarks Naturfredningsforening Skanderborg, er det ikke et udtryk for udvikling at pille ved fredningen omkring Knudsø. Han mener derimod, at det er et udtryk for afvikling, og han forstår godt, at idéen om at affrede Knudsø har vakt uro.

”Det er en perle. Det er derfor både turister og borgere er interesserede i at være her,” siger Lars Søgaard-Jensen.

Han henviser desuden til fredningskendelsen, der beskriver området som det sted i landet, hvor man tydeligst kan se isen og smeltevandets arbejde fra istiden.

Skanderborg Sø har i mange år været et attraktivt område at befinde sig i. Der er mange muligheder for at nyde udsigten, tage en dukkert i søen eller slentre en tur gennem hovedgaden. Nu kommer der snart en helt ny mulighed, der skal være med til at genskabe Skanderborg by.

Af Mike Meisner

Siden 2005 har bygherre Lars Kromand ønsket at bringe noget nyt til Skanderborg. Der er faktisk tale om gammelt nyt, da han ønsker at bringe den velkendte og berømte stil fra Amsterdam og Nyhavn til byen. De famøse pakhuse, som er let genkendelige grundet den meget specielle og over 100 år gamle arkitektur.

Efter mange års venten forventer han nu, at byggeriet står færdigt ved udgangen af 2023.

Store ambitioner
Drømmene er store, det gør sig gældende for Lars, men også for beboerne i Skanderborg. Adelgade i Skanderborg har for nyligt gennemgået en større forandring. Gaden er blevet rettet ud, og det har kostet en del p-pladser. Noget mange af butiksindehaverne ikke er så tilfredse med.

Her kan Lille Nyhavn forhåbentligt gå ind og blive en hjælpende faktor. Ideen med den store bebyggelse er i første omgang at få flere lejligheder til byen. 72 styk er det antal, de håber at kunne udvide med. Under de her lejligheder er der 2.148 kvadratmeter, som efter planen skal bruges til at bygge butikker, restauranter og lignende.

Grunden til at de mener dette kan være behjælpeligt for Adelgade, er de 4.189 kvadratmeter der er til rådighed under lejlighederne og butikkerne. De skal nemlig, efter planen, bruges til en parkeringskælder. Naturligvis for beboerne i Lille Nyhavn, men også så det giver muligheder for at kunne parkere sin bil, imens man er i centeret eller går en tur gennem hovedgaden.

En lys fremtid
Optimismen omkring projektet har været stor fra starten af, og bygherren har da også hele tiden haft en ide om, hvordan dette skulle udformes.

”Min drøm er at bygge noget, der var tidstypisk for godt og vel 100 år siden, men med et moderne udtryk. Det med at gå op i arkitekturen og forblive tro mod den er noget vi vægter særligt højt,” siger Lars Kromand.

Han fortæller da også hurtigt at inspirationen stammer fra pakhusene i Amsterdams gader og vores egen Nyhavn i hjertet af København.

Lars Kromand kan fortælle, hvordan de første fem år, efter han valgte at føre ideen ud i livet, stort set bare var en lang kamp med kommunen. Derudover skulle der hentes diverse tilladelser, blandt andet til at bygge ved søen, da den er en del af Gudenåen.

Nu ser det endelig ud til at lykkes, så borgerne og turisterne kan se frem til at opleve Lille Nyhavn. Denne gang i hjertet af Skanderborg.

Smukfest skriver, at de lover en festival i 2022. Men kan de skrive det, når de ikke ved, hvordan coronasituationen er til sommer?

Af Marie Elliot

Savner du også beskidte soveposer, lunkne øl og følelsen af ikke at have sovet i en uge? Du er ikke den eneste, tør jeg godt love. Og jeg tør godt love, at mange danskere får denne festivaloplevelse realiseret igen. Men tør jeg love, at det bliver i år? Det gør Smukfest.

”Vi lader sammen op til det største brag af en Smukfest i 2022, og vi tør godt love, at det bliver en festival udover det sædvanlige,” skriver Smukfest på deres hjemmeside.

Talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen, er sikker på, at Smukfest 2022 bliver en ting:

”Alt peger på, at festivalerne kommer til at være der i 2022. Og skulle det uheldige ske, at en mutation skulle forværre coronasituationen, må vi tage bestik af det og planlægge festivalen ud fra det.”

Tomme løfter eller god markedsføring?
Ikke alle festivalsgæster har valgt at beholde deres billet til i år. Og det betyder, at en vis andel har købt nye billetter i år.

Bliver de vildledt af Smukfests retorik, eller formår Smukfest at lave en god markedsføring?

Anna Drivsholm, festivalsgænger, mener, at Smukfests retorik bør ændres. Hun mener, at de i stedet for at love, at festivalen vil finde sted, bør udtrykke, at de håber, at den vil finde sted, så man undgår misforståelser:

”Det er misvisende af Smukfest at love en festival til sommer. For det kan ingen jo gøre i denne pandemitid. Og jeg håber, at folk er i stand til at tage denne udmelding med et gran salt.”

René Franz Henschel, professor på Juridisk Institut, er uenig. Han mener, at det er afgørende, om forbrugeren tager vendingen ’tør godt love’ for pålydende eller ej. Han peger på konteksten, udsagnet står i, og mener, at alle bør være i stand til at læse ’hvis corona ikke forhindrer det’ ind i sætningen.

Henschel mener, at man kan sammenligne sagen med en tidligere sag, hvor et creme-firma markedsførte deres creme ved at kalde den for tryllesalve. Her blev det vurderet at køberen ikke ville tage ordet ’trylle’ for pålydende, og at det altså ikke ville påvirke købsbeslutningen.

Afslutningsvis skriver René Franz Henschel i en mail, at dette er en tendens, der ofte ses indenfor markedsføring. En del firmaer benytter sig nemlig af udsagnet ’at love’, og det er i grunden lovligt, afslutter han.

Smukfest har det juridiske på deres hold, men om udmeldingen ”vi lover” vildleder køberen til at købe billetten med forventningen om et brag af en fest, er en vurderingssag for hver enkelt person.

Trods bekymring blandt de ældre for at lukke nye bekendtskaber ind under corona, har besøgstjenesten i Røde Kors’ Ry afdeling etableret 13 nye besøgsvenner. De besøgsvenner er med til at bryde ensomheden blandt de ældre.

Af Kristian Bejder

Hvordan afhjælper man bedst muligt ensomhed og mistrivsel blandt ældre? I Ry har de gennem Røde Kors’ besøgstjeneste i mange år haft besøgsvenner ude hos de ældre for at bryde ensomheden.

”Det er et tilbud til nogen, som føler sig lidt for meget alene. De får så besøg en gang imellem af en besøgsven,” fortæller Else Frost, Besøgskoordinator hos besøgstjenesten ved Røde Kors.

Grundet corona har der været visse bekymringer blandt de ældre til at skabe nye bekendtskaber.

”Der har været en lille afmatning ift. at få besøgsvenner under corona, fordi man synes, man ikke skal lukke nye mennesker ind. Men på trods af det er der faktisk etableret 13 nye besøgsforhold her i området i 2021,” fortæller Else Frost.

En af dem, som får besøg af en besøgsven, er Ester Dagø fra Ry. I over 35 år var Ester Dagø selv besøgsven hos en håndfuld damer. I dag er hun 96 år og nyder godt af tjenesten.

”Én gang om ugen kommer min besøgsven. Hver torsdag. Så kommer hun kl 14 og så sidder vi og hygger os et par timer.”

Ester Dagø har ikke meget familie tilbage og er meget alene. Hun nyder derfor godt af Røde Kors’ tilbud.

”Jeg synes, det er hyggeligt. Det bryder ensomheden. Når vejret er til det, går vi gerne en lille tur og så hjem til mig og drikke kaffe og hygge os. Det er en dejlig ordning.”

Else Frost fortæller, at besøgstjenesten netop er til for dem, som føler sig alene og godt kunne bruge en besøgsven til at skabe en gensidig hygge. På sigt er den hygge ofte med til at skabe gode bekendtskaber. Det er også noget, Ester Dagø kan nikke genkendende til.

”Hun er gået hen og blevet lidt en ven for mig.”

Smittetallet i Skanderborg Kommune er i dag det hidtil højeste i pandemien.

Af Klara Trebbien

Der er i det seneste døgn registreret 3449 smittede i Skanderborg Kommune. Det er en stigning på 159 fra i går.

Sammenlignet med andre danske kommuner er smitten i Skanderborg høj. Smittetrykket svarer til 5363 smittede per 100.000 indbygger. Det er en del højere end landsgennemsnittet, der ligger på 4352.

Sammenligner man Skanderborg Kommune med nabokommunerne, er det kun Favrskov, der har et højere smittetryk. Silkeborg, Aarhus, Horsens og Odder Kommune har alle lavere smittetryk end Skanderborg.

På landsplan er der i dag registreret 46.590 nye smittede med coronavirus.