Skanderborg Kommunes klimapulje har fået ekstra midler og kan derfor støtte fem ekstra projekter for grøn omstilling. Klimapuljen uddeler samlet 431.500 kroner, og projekterne spænder bredt. Fra workshops om genbrugsmøbler, til kurser i plantebaseret kost. 

Af Frederik Flintegaard

Skanderborg Kommunes klimapulje uddeler normalvis økonomisk støtte til grønne projekter i kommunen én gang årligt, men med ekstra midler har det Grønne Panel i år kunnet tildele fem ekstra projekter støttepenge.

Fem udvalgte projekter 
Klimapuljens største pengesum får Mie Reihs med projektet Madfærd på Mølleskolen i Ry. 181.500 kr. tildeles projektet, som skal sætte fokus på 100 procent genanvendelig emballage, mere økologi og at mindske madspild. 

120.000 kr. går til Jette Boye Petersen til afviklingen af kurser i plantebaseret kost til erhvervskøkkener.

To projekter modtager hver 50.000 kr. Det første er bogen 1 år med klimaet. Den handler om, hvordan forfatteren, Pia Lund Nielsen fra Ry, og hendes familie reducerede deres klimaaftryk til det halve af en gennemsnitlig dansk familie. 

Det andet projekt omhandler etableringen af en bæredygtig have som led i undervisningen på ungdomsuddannelsen STU i Skanderborg. Den økonomiske støtte går til Truels Truelsen, som til dagligt underviser på uddannelsen.  

Det mindste pengebeløb tildeles Stine Drøgemüller, som modtager 30.000 kr. til afviklingen af fire workshops om genbrugsmøbler og -interiør. 

De grønne projekter udvælges af klimapuljens Grønne Panel
Ifølge Skanderborg Kommunes hjemmeside skal den økonomiske støtte sætte skub i den grønne omstilling og få flere mennesker til at være mere klimavenlige. Støtten går nemlig til projekter, der fremmer eller motiverer til klimavenlig adfærd.

Klimapuljens midler kan søges af alle borgere, virksomheder, institutioner og foreninger i Skanderborg Kommune. 

De støttede projekter udvælges af klimapuljens Grønne Panel. Panelet tæller seks medlemmer heriblandt erhvervsfolk fra Skanderborg Kommune og to byrådsmedlemmer, Claus Bloch (V) og Claus Leick (SF).

Puljens Grønne Panel valgte i april sidste år at støtte ni andre projekter.  

I oktober åbner klimapuljen igen op for ansøgninger. Ansøgningsfristen ligger ikke fast. 

Forstander Kim Fleischer fortæller, at hjertestarteren er tilmeldt hjerteløberordningen og kan benyttes døgnet rundt. 

Af Frederik Flintegaard

Hvert år rammes 5.400 danskere af hjertestop uden for hospitalet ifølge Hjerteforeningen.

Skulle uheldet være ude i Hørning, vil der i fremtiden være hjælp at hente. For nu er en offentlig tilgængelig hjertestarter sat op ved Efterskolen Ådalen på Brogårdsvej.

Det er efterskolens forstander, Kim Fleischer, der har taget initiativ til at sætte hjertestarteren op. Han fortæller, at den kan benyttes døgnet rundt og er tilmeldt hjerteløberordningen. En ordning, som betyder, at tilmeldte løbere får besked på telefonen om et hjertestop tæt på. 

”Hjerteløberne i byen kan så hente hjertestarteren her. Dermed kan den redde hvem som helst i lokalområdet, og alle kan få gavn af den – ikke kun vores elever,” forklarer Kim Fleischer. 

Forstanderen ser hjertestarteren som en naturlig del af efterskolens udvikling.

”Efterskolen deler økonomi og faciliteter med friskolen Åskolen, som ligger lige ved siden af. Vi har i en årrække fået flere elever og derfor også flere ansatte. Så jeg mener, at vi har et ansvar for at øge mulighederne for at redde liv i nødsituationer. For vi ser desværre også, at unge mennesker kan få hjertestop,” fortæller han.

Kim Fleischer har kun modtaget positiv respons på hjertestarteren.

”Både personalet på skolen og de lokale synes, at det er dejligt og positivt, at den er blevet sat op i byen. De synes, det er fedt, at vi har gjort det.”

Den nye hjertestarter i Hørning er nummer 197 i Skanderborg Kommune. 

Overlevelsesrate ved hjertestop er firedoblet

Hørning er langt fra det eneste sted i Danmark, hvor hjertestarterne skyder op, for på landsplan er der i dag mere end 200 gange så mange som i 2007. 

I alt er 21.210 hjertestartere sat op i Danmark. 

Ifølge Fredrik Folke, overlæge og klinisk professor ved København Universitet, skyldes den markante stigning et holdnings- og adfærdsskift i befolkningen.

”Ved et hjertestop tænkte man tidligere, at det var forbeholdt professionelle ambulancefolk at hjælpe. Men det er lykkes at informere om, hvor afgørende det er at træde til i de første kritiske minutter efter et hjertestop. Vi er blevet bevidste om, at alle kan gøre en forskel. Desuden tør folk i højere grad at træde til end tidligere,” forklarer han.

De mange nye hjertestartere har medvirket til, at flere overlever et hjertestop. På 20 år er overlevelsesraten firedoblet.  

”Stigningen i overlevelsesraten kan også tilskrives de mange nye hjerteløbere, som henter hjertestarteren og giver patienten hurtig behandling,” vurderer overlægen. 

I Danmark er næsten 130.000 personer tilmeldt som hjerteløber.

Overlevelseschancer ved et hjertestop

1 ud af 30 overlever et hjertestop, hvis der kun bliver ringet 1-1-2, inden ambulancen kommer. 
 
1 ud af 10 overlever et hjertestop, hvis en form for hjertemassage eller kunstigt åndedræt gives, inden ambulancen kommer. 
 
1 ud af 2 overlever et hjertestop, hvis en hjertestarter benyttes indenfor få minutter, inden ambulancen kommer.


Kilde: Fredrik Folke, overlæge og klinisk professor ved København Universitet

Fredrik Folke ser de mange nye hjertestartere og hjerteløbere som et modbevis, på tendensen om at folk har nok i sig selv.

”Man plejer at sige, at folk mere og mere passer sig selv, men det taler disse tal imod. Vi hjælper faktisk hinanden, når nøden er størst. Det er en meget positiv udvikling,” afslutter han. 

Nye Borgerlige er med Karina Kirk for første gang valgt ind i Skanderborg Kommunes byråd. Den 46-årige sosu-assistent ønsker at veksle bureaukrati til varme timer på social- og ældreområdet.

Af Frederik Flintegaard

Kort efter nytår havde de nye danske byråd første arbejdsdag efter kommunalvalget i november. I Skanderborg Kommune betød det et velkommen til et nyt parti. Nye Borgerlige er med Karina Kirk som byrådsmedlem for første gang repræsenteret i kommunen.

46-årige Karina Kirk er uddannet social- og sundhedsassistent og har i 25 år bl.a. arbejdet med handicappede samt i ældreplejen og psykiatrien.

Fra sit sæde i byrådet håber hun på at ændre en bureaukratisk udvikling på disse områder.

”Jeg ønsker mere nærhed og flere varme timer. Der skal være mindre bureaukrati og registrering,” forklarer hun.

Desuden mener Karina Kirk, at kommunens ressourcer nogle gange bliver brugt forkert.

”Vi bruger mange penge på indvandrere og udlændinge. Nogle af dem skaber uro og utryghed, og mange bidrager ikke til det samfund, de nyder godt af. I stedet er nogle med til at ødelægge vores samfund og vores danske værdier,” fortæller hun. 

”Og når penge bruges på dem, så er der færre i kassen til udsatte grupper og ældre. Det, synes jeg, er unfair og urimeligt. I stedet bør man hjælpe udlændingene, hvor de er fremfor at lade dem komme hertil.”

Med sit CV tror Karina Kirk på, at hendes ord vejer tungt, fordi hun indgående kender til forholdene på social- og ældreområdet.

”Jeg er stemmen fra virkeligheden. Jeg kan bringe virkeligheden til bordet i byrådet. Jeg mener, at social- og omsorgsområdet trænger til at blive kigget på. Og det må betyde noget, at jeg selv har været der som ansat,” forklarer byrådsmedlemmet.

Markant mandatfremgang på landsplan
Det er ikke kun i Skanderborg Kommune, at Nye Borgerlige har sparket døren ind til byrådssalen. 

Partiet gik ved kommunalvalget i november fra ét byrådsmedlem på landsplan til i dag at sidde i over halvdelen af kommunalbestyrelserne med i alt 64 byrådsmedlemmer. 

Det skyldes ifølge Robert Klemmensen, professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, først og fremmest nogle landspolitiske tendenser, der op til kommunalvalget gav vind i sejlene hos partiet.

”Op til kommunalvalget blev Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti fyret fra partiledelsen. Det skærmede for den indvandrerkritiske dagsorden, som de tidligere har ejet, men som Nye Borgerlige også nu tapper ind på,” forklarer han.

”Derudover har Nye Borgerlige udnyttet den ballade, der har været i Venstre som følge af Inger Støjberg-sagen. Så jeg tror primært, at Nye Borgerliges stemmer kommer fra tidligere Dansk Folkeparti- og Venstre-støtter”.

Samtidig mener Robert Klemmensen, at partiets samlede politiske linje tiltaler mange vælgere.

”Deres økonomiske politik er meget liberal, og deres udlændingepolitik er meget hård og indvandrekritisk. Det falder i mange vælgeres smag.”

Nye Borgerliges markante fremgang i kommunalpolitik kan give en overset fordel for partiet på Christiansborg, mener Robert Klemmensen. 

”Mange partiforslag, som folketingspolitikerne gør sig til talsmænd for, kommer fra kommunerne. Derfor giver byrådspladserne i hele landet partiet information. De får indsigt i rigtige menneskers konkrete udfordringer. På den måde bliver forslagene også mere realistiske,” forklarer han.

“Nye Borgerliges politik er min DNA”
Den værdifulde information kan Karina Kirk i Skanderborg Kommune hjælpe partiets folketingsgruppe med. 

En folketingsgruppe med en politisk linje, som også vil afspejle sig i Karina Kirks arbejde som byrådsmedlem.

”Jeg har endnu ikke oplevet at være uenig med partilinjen. Deres politik er nærmest som taget ud af min DNA. Partiets politiske linje bygger på overbevisninger, som jeg har haft hele mit liv,” fortæller hun.

På trods af at Nye Borgerlige nu er repræsenteret i Skanderborg Kommune, så har partiet kun én plads ud af 29 i byrådet. Det klare undertal skræmmer dog ikke Karina Kirk.

”Det tænker jeg ikke så meget over. Hvis byrådet ikke synes om min politik, så ville det ikke hjælpe, at vi var tre eller fire fra partiet, der sagde det samme,” afslutter hun.