Kalaset bor i Stilling. Med hitsinglen Riv I Mit Hår er bandet blevet spillet vidt og bredt i radioen, og de har opnået at blive P3’s Uundgåelige. Nu er bandet klar til at indtage den danske livescene med højt energiniveau og sange med noget på hjerte. Første stop er Walthers Musikcafé i Skanderborg.

Af Kristian Bejder

Den 1. februar forsvinder samtlige restriktioner i Danmark. Det er noget, der for alvor har fået smilene frem hos bandmedlemmerne i Kalaset. Kalaset består af 5 unge mennesker, som er bosat i Stilling. De kan nu endelig pakke koncertgrejet og drage på tour i Danmark.

”Vi glæder os afsindigt til at stå på scenen igen og for første gang i rigtig lang tid gøre det foran et stående publikum. Det bliver rigtig godt,” fortæller Morten Holm Ørsager, forsanger og guitarist i Kalaset.

Tredje stop på deres tour er på Walthers Musikcafe i Skanderborg d. 12. februar.
Skanderbrevet har forsøgt at få en kommentar fra folkene bag Walthers Musikcafe, men de stiller ikke op til noget før d. 31. januar. På deres hjemmeside kan man dog se, at de reklamerer for koncerten med Kalaset. 

Til de kommende koncerter lover bandet at give sig 100 procent.

”Vi elsker at spille live. Man kan forvente et højt energiniveau, sange med noget på hjerte og et band, som har givet alt, hvad de har i sig.”

I 2021 udgav bandet deres første single, Riv I Mit Hår, der blandt andet blev P3’s Uundgåelige. I det kommende år håber bandet at kunne fortsætte det gode arbejde.

”Vi drømmer selvfølgelig om, at vores kommende tour går rigtig godt og om en sommer fyldt med koncerter og festivaler. Derudover kan vi slet ikke vente med at dele mere af vores musik med folket,” fortæller Morten Holm Ørsager.

Selvom det er længe siden bandet har stået på en scene, har det givet muligheden for at blive klar til at spille live. 

”Hvis vi skal se det på den lyse side, har corona givet os en ret unik mulighed for at øve og forbedre os, inden vi for alvor træder frem på musikscenen.”

Forstander Kim Fleischer fortæller, at hjertestarteren er tilmeldt hjerteløberordningen og kan benyttes døgnet rundt. 

Af Frederik Flintegaard

Hvert år rammes 5.400 danskere af hjertestop uden for hospitalet ifølge Hjerteforeningen.

Skulle uheldet være ude i Hørning, vil der i fremtiden være hjælp at hente. For nu er en offentlig tilgængelig hjertestarter sat op ved Efterskolen Ådalen på Brogårdsvej.

Det er efterskolens forstander, Kim Fleischer, der har taget initiativ til at sætte hjertestarteren op. Han fortæller, at den kan benyttes døgnet rundt og er tilmeldt hjerteløberordningen. En ordning, som betyder, at tilmeldte løbere får besked på telefonen om et hjertestop tæt på. 

”Hjerteløberne i byen kan så hente hjertestarteren her. Dermed kan den redde hvem som helst i lokalområdet, og alle kan få gavn af den – ikke kun vores elever,” forklarer Kim Fleischer. 

Forstanderen ser hjertestarteren som en naturlig del af efterskolens udvikling.

”Efterskolen deler økonomi og faciliteter med friskolen Åskolen, som ligger lige ved siden af. Vi har i en årrække fået flere elever og derfor også flere ansatte. Så jeg mener, at vi har et ansvar for at øge mulighederne for at redde liv i nødsituationer. For vi ser desværre også, at unge mennesker kan få hjertestop,” fortæller han.

Kim Fleischer har kun modtaget positiv respons på hjertestarteren.

”Både personalet på skolen og de lokale synes, at det er dejligt og positivt, at den er blevet sat op i byen. De synes, det er fedt, at vi har gjort det.”

Den nye hjertestarter i Hørning er nummer 197 i Skanderborg Kommune. 

Overlevelsesrate ved hjertestop er firedoblet

Hørning er langt fra det eneste sted i Danmark, hvor hjertestarterne skyder op, for på landsplan er der i dag mere end 200 gange så mange som i 2007. 

I alt er 21.210 hjertestartere sat op i Danmark. 

Ifølge Fredrik Folke, overlæge og klinisk professor ved København Universitet, skyldes den markante stigning et holdnings- og adfærdsskift i befolkningen.

”Ved et hjertestop tænkte man tidligere, at det var forbeholdt professionelle ambulancefolk at hjælpe. Men det er lykkes at informere om, hvor afgørende det er at træde til i de første kritiske minutter efter et hjertestop. Vi er blevet bevidste om, at alle kan gøre en forskel. Desuden tør folk i højere grad at træde til end tidligere,” forklarer han.

De mange nye hjertestartere har medvirket til, at flere overlever et hjertestop. På 20 år er overlevelsesraten firedoblet.  

”Stigningen i overlevelsesraten kan også tilskrives de mange nye hjerteløbere, som henter hjertestarteren og giver patienten hurtig behandling,” vurderer overlægen. 

I Danmark er næsten 130.000 personer tilmeldt som hjerteløber.

Overlevelseschancer ved et hjertestop

1 ud af 30 overlever et hjertestop, hvis der kun bliver ringet 1-1-2, inden ambulancen kommer. 
 
1 ud af 10 overlever et hjertestop, hvis en form for hjertemassage eller kunstigt åndedræt gives, inden ambulancen kommer. 
 
1 ud af 2 overlever et hjertestop, hvis en hjertestarter benyttes indenfor få minutter, inden ambulancen kommer.


Kilde: Fredrik Folke, overlæge og klinisk professor ved København Universitet

Fredrik Folke ser de mange nye hjertestartere og hjerteløbere som et modbevis, på tendensen om at folk har nok i sig selv.

”Man plejer at sige, at folk mere og mere passer sig selv, men det taler disse tal imod. Vi hjælper faktisk hinanden, når nøden er størst. Det er en meget positiv udvikling,” afslutter han. 

Forventningerne var store, da de første hjørnesten blev lagt til Skanderborgs nye bybad. Borgerne har måttet væbne sig med tålmodighed, og folkene bag projektet har måttet sande, at corona også kom i vejen for dem.

Af: Mike Meisner

• 

I Skanderborg kommune drømmer man gerne stort, og det ses tydeligt ved projekt bybadet. Ambitionen er at det skal være et sted for alle, hvilket deres planer for stedet tydeligt viser.

Onsdag D. 26. januar har MThøjgård, der har stået for projekt bybadet i Skanderborg, overdraget nøglerne til kommunen, med ganske få mangler der gerne skulle blive bragt i orden forholdsvis hurtigt. Grundet situationen med corona, har de nogle forsendelser der er blevet udskudt, og lige nu afventer man nogle låsemekanismer før man kan åbne helt op for bybadet i Skanderborg.

I sommeren 2021 kunne folk i Skanderborg kommune, nyde godt af bybadets bassin, på trods af at deres store projekt ikke var færdigt endnu. Da september kom, lukkede man midlertidigt ned for søbadet, så man kunne færdiggøre arbejdet, og have et knivspart søbad med sauna, aktivitetsrum, kajakdepoter mm. Stående klar til sæsonen for vinterbadere.

Corona har sat en stopper for mange ting her til lands, dette gjorde sig også gældende i Skanderborg kommune, der i sommeren 2021 åbnede op for at man kunne bade i deres nye bybad. Dette var på daværende tidspunkt ikke helt færdigt, grundet mangel på limtræ og andre ressourcer, som i første omgang udskød processen med et halvt års tid. Noget kommunen primært kunne takke coronaen for.

Biblioteket, med Jens-ole Winther i spidsen, er blevet spurgt om de som bibliotek ville være driftsansvarlige for det, når det engang stod færdigt.

Jens-Ole Winther var ganske klar i mælet da de fik spørgsmålet: ”Der var ret hurtigt bred enighed om at det ville være en sjov opgave, samtidig med at vi kan afholde nogle af vores arrangementer dernede, i stedet for at det altid skal foregå i vores bibliotek rum. I sommerhalvåret kan man bruge udendørsarealerne, til noget i forbindelse med biblioteket. Kulturskolen og ungdomsskolen har også ytret interesse om at bruge stedet.

Jens-Ole Winther uddyber: Drømmen er jo at det skal blive et samlingspunkt for byen, det skulle gerne være attraktivt for alle at benytte vores faciliteter. Et rekreativt fællesskab der gerne skulle binde byen sammen. Et værested for mennesker om sommeren, og en fantastisk mulighed for vinterbaderne om vinteren.

Nu står det nærmest helt klar, og vinterbaderforeningen har da også fået lov til at bruge faciliteterne, fra den 23. december 2021. Er du ikke medlem af foreningen, så kan man sagtens tilkøbe sig adgang til faciliteterne for et mindre beløb. Hvis alt går vel, kan borgerne i Skanderborg se frem til at nyde sommeren 2022, ved deres nye bybad.

Nyt tiltag fra regeringen vil gøre masseudryddelsen af jøder under Anden Verdenskrig til en obligatorisk del af pensum i folkeskoler og gymnasier. Viceskoleleder på Niels Ebbesens Skolen i Skanderborg, Martin Shaumann, er enig med regeringen omkring vigtigheden af børns viden og forståelse af holocaust.

Af Sarah Katrine Houe

I går stod justitsminister Nick Hækkerup (S) og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) frem på et pressemøde i Det Jødiske Samfunds lokaler i København og fremlagde 15 nye initiativer. 

Udspillet på de 15 initiativer udgør en samlet handlingsplan, som skal sørge for, at antisemitismen ikke slår rod i Danmark. 

En del af handlingsplanen er at øge børn og unges kendskab til holocaust, og dette vil regeringen gennemføre ved at tilføje holocaust til den danske historiekanon.

Vil forebygge hadeforbrydelser

”Det er vigtigt, at alle generationer lærer af historien, så den ikke gentager sig. Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til fagbladet Folkeskolen.dk. Hun understreger desuden, at antisemitisme er helt uacceptabelt. 

Martin Shaumann er uddannet historie- og samfundsfagslærer, og er i dag afdelingsleder for 7.-9. klasse samt viceskoleleder på Niels Ebbesens Skolen i Skanderborg. Han kunne aldrig forestille sig et historieforløb i udskolingen, hvor holocaust ikke var en del af pensum:

”Det er så vigtig en del af Europas historie og Europas selvforståelse. Jeg håber, at enhver historielærer på et eller andet tidspunkt kommer omkring holocaust og får børnene til at forstå, hvad det er.”

Og med regeringens nye udspil er der lagt op til, at alle historielærere uden undtagelse skal have holocaust som en del af undervisningsplanen.  

Regeringen vil gøre holocaust til obligatorisk undervisningsstof for at forebygge hadeforbrydelser mod jøder. For Martin Shaumann er der flere vigtige grunde til, at holocaust er en vigtig del af børns undervisning:

”Det giver dem en forståelse af, hvor vigtigt det er at arbejde for fred og demokrati.”

Den danske historiekanon

Den danske historiekanon indeholder 29 kanonpunkter. Punkterne er historiske begivenheder, personer og begreber, som har været med til at definere det Danmark og det Samfund, som vi lever i i dag. 

Ændringen af den danske historiekanon skal efter regeringens udspil bestå i, at holocaust  bliver en direkte del af punkt 24 og dermed en uundgåelig del af pensum.

Indtil nu har punkt 24 hedet ”Augustoprør og jødeaktion 1943”. Punktet omfatter den danske regerings ophør af samarbejdspolitik med besættelsesmagten og den aktion mod det jødiske folk, som tyskerne efterfølgende igangsatte.

En tur i helikopteren skal være med til at afgøre om borgerne i Ry endelig kan få realiseret deres drøm om en svømmehal. I kommunen er man klar til at mødes med folkene bag Ry Svømmehal.

Af Kristian Bejder

Mange har forsøgt sig – ingen er endnu kommet i mål. Men nu er det nye byråd klar til at mødes med folkene bag forslaget om en ny svømmehal i Ry.

”Stemningen i byrådet angående svømmehallen er som sådan positiv. Vi vil jo gerne være med til at skabe nogle muligheder for borgerne i det område, hvor de bor. Og som imødekommer de ønsker og behov de har. Det vil vi altid gerne,” fortæller Tage Nielsen, formand for Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalget i Skanderborg Kommune.

Samme opfattelse sidder Johan Elm, bestyrelsesformand i Ry Svømmehal, med efter adskillige kaffemøder under corona.

”Rigtig mange byrådsmedlemmer har nikket anerkendende til et godt og spændende projekt, men de har jo samtidig ikke kunne love noget.”

Helikopterperspektivet

Ved kommunen er de bevidste om, at mange ting skal gå op i en højere enhed, for at drømmen om en svømmehal i Ry kan realiseres.

”Vi skal se det fra helikopteren, som flyver over kommunen. Hvor er vi henne, og hvad har vi brug for. Vi er klar til at lytte.  Der vil blive en proces, hvor vi inddrager projektet i Ry, Galten-Skovby og et svømmehalsprojekt i Skanderborg. Alt det skal vi jo se, hvordan det spiller sammen,” siger Tage Nielsen.

At kommunen er klar til at lytte, er noget, der vækker glæde hos folkene bag Ry Svømmehal. Nu har de endelig mulighed for at lufte deres idéer hos kommunen.

”Vi har fået i udsigt, at vi bliver inviteret til et informationsmøde om svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune,” fortæller Johan Elm, bestyrelsesformand i Ry Svømmehal.

Ting tager tid

Grundet ny sammensætning af byrådet har det først givet mening at afholde et møde nu.
”Lad os vente til det nye udvalg er nedsat, så vi kan komme i arbejdstøjet. Det er det, vi har svaret dem. Vi vil gerne snakke med dem. Vi vil bare gerne have, at de snakker med de rigtige, så vi ikke spilder hinandens tid,” fortæller Tage Nielsen.

I foreningen Ry Svømmehal har de været opmærkesomme på, at et kommunalvalg også har betydning for deres ønske om en ny svømmehal.

”Vi har bedt om foretræde i løbet af november og december. Men vi er da klar over, at der grundet kommunalvalget har skullet nedsættes nye udvalg.”

Ventetiden er dog ikke noget som har skræmt foreningen væk. Tværtimod.

”Det vigtigste for os er egentlig, at vi har hul igennem, og at vi er på vej derind. Jeg har egentlig ikke lyst til at bruge tid på, hvor lang tid det har taget eller sådan noget. Det er jo bare sådan, det er,” fortæller Johan Elm.

Det er netop meldt ud, at corona-restriktionerne ophører 1. februar, hvilket betyder at den lokale bar Marius Øltapper kan åbne dørene op igen.

Af Alexander Christiansen

Svend Erik Sørensen, indehaver af baren, er klar, og han glæder sig til, at de igen kan byde byens festglade mennesker indenfor indtil langt ud på natten.

”Vi er helt klar til at tage imod byens gæster, og vores medarbejderteam står parate til at feste igen hver fredag og lørdag som i gamle dage.”

De seneste to års økonomiske problemer

De seneste to år har taget hårdt på branchen som helhed, og Marius Øltapper, ledelsen og medarbejderne kan være glade for, at Svend Erik har været i branchen i over 30 år. Og det er netop denne erfaring, der har gjort, at alle medarbejdere har kunnet beholde deres arbejde, og det er derfor velkendte ansigter, byens gæster kommer ned til.

Svend Eriks erfaring i branchen gør altså, at der ikke har været en permanent nedlukningstrussel, da der har været styr på økonomien.

Det betyder, at det har været muligt at holde styr på de skiftende indtægter efter to års skiftende restriktioner.

Marius Øltapper holder trods økonomisk nedgang stadig hovedet højt.

Det eneste skår i glæden ved den kommende genåbning er bekymringen for, at folk er påpasselige med at gå i byen, og at der vil være en manglende indtægt, da kompensationen forsvinder ved restriktionernes udgang.

Men Marius Øltapper er klar, og håber byens borgere er ligeså.